Bag om illu
Mere om kunstneren bag
værkerne på illu
Bag om illu
Mere om kunstneren bag
værkerne på illu
Ideen med
Konceptet
Projekt illu er en danskejet virksomhed etableret i 2020. Projektet går i sin kerne ud på at åbne muligheder for kunstnere, samt for folk der søger moderne kunst med personlighed. Hvert motiv er nøje udvalgt, og intet kunstværk er lavet uden kærlighed og respekt. Meningen er ikke blot at pryde væggen, men at skabe kunst der bærer på historie og sjæl.
Kunstneren bag
Værkerne
Frederik Aagaard Nielsen er en ung kunstner fra Sønderborg. Med hans unikke tegnestil og sans for detalje har Frederik skabt to kollektioner, der tilsammen lægger gundstenene for illu. Frederiks interesse for kunst har fulgt ham hele livet, og hans værker findes spredt i hele landet. “I mine to første kollektioner har jeg eksperimenteret med at genskabe det, som naturen allerede har skabt.”
Teknikkerne bag
Mesterværkerne
“I virkeligheden bruger jeg bare meget tid på billederne. Der er hverken nogen hemmelig opskrift eller hemmelige ingredienser, men det handler i bund og grund om tålmodighed og sans for detalje. Når jeg maler et billede, maler jeg det ikke for sig selv, men i sammenhæng med de andre billeder. Jeg betragter hvert billede som en del af en større proces, der tilsammen udgør et større, dog aldrig færdiggjort billede. Det er derfor også svært at sætte en finger på nogle helt præcise teknikker, da mine teknikker er flydende og udvikler sig fra billede til billede. En kombination af tuscher og pastelfarver er lige nu mit yndlingsværktøj til at skabe det billede, jeg søger. Dog er der som sagt intet, der er statisk, og jeg opdager konstant nye værktøjer, jeg kan bruge til at udvikle min teknik. Denne dynamiske tilgang håber jeg, at man kan fornemme i mine billeder.”
Et partnerskab
Projekt illu er en platform for kunst og kunstnere med særpræget stil. Det tætte samarbejde med kunsteren Frederik Aagaard Nielsen og teamet bag illu har allerede ført konceptet langt. Som navnet antyder er det et projekt, hvor vi kan eksperimentere, og hvor kunstnere kan udfolde sig. Projekt illu har store visioner og mange ideer for fremtiden.

Anders Larsen er stifteren og ejeren af Projekt illu.  Med hans engagement og kreative tilgang til tingene, har Anders altid været igang med mange forskellige projekter. Anders bor i det vestjyske, og kontakten med naturen har sat sit præg på hans projekter i form af anderledes tænkning og syn på den natur, der omgiver os.

Illu. Kunst der skal opleves